Kreditvurdering

Hvordan foregår det?

Processen fra finansieringtilbud til levering.

  1. Tilbud og accept
    Når du har fundet din nye BMW og valgt den finansieringsløsning som passer dig, modtager du et tilbud fra din forhandler.
    Når tilbuddet er accepteret, kan ansøgningen om finansiering behandles.
  2. Kreditvurderingen indledes
    Du modtager en mail med et link fra (noreply@mothio.com). For at processen kan blive påbegyndt skal du via linket i mailen legitimere dig vha. sundhedskort og fysisk kørekort. Monthio er en kontooplysningstjeneste godkendt af Finanstilsynet, hvorfor du sikkert kan uploade dine personlfølsomme oplysninger.
  3. Samtykke til indhentning af oplysninger
    Via linket giver du samtykke til, at Monthio må indhente nødvendige oplysninger fra din bank og Skat samt at BMW Group får adgang til dine personoplysninger og økonomiske oplysninger.
  4. Budget
    Et forslag til budget opstilles automatisk ud fra de oplysninger der er indhentet fra din bank og Skat.
    Du har herefter muligheden for at ændre i budgettet inden BMW Group anvender det til kreditvurderingen.
  5. Den godkendte ansøgning
    BMW Group giver din valgte forhandler besked, når finansieringsansøgningen er godkendt. Du vil efterfølgende blive kontaktet af din forhandler der vil give dig praktiske informationer.
  6. Underskrift af kontrakt
    Når din finansieringsansøgning er godkendt vil din forhandler fremsende dig en kontrakt til digital signering. Du vil modtage en mail fra BMW Group, hvori du skal underskrive via linket angivet i mailen.
  7. Afhentning af din nye BMW
    Nu er ventetiden ovre. Din nye BMW står klar til afhentning hos din forhandler.